SLANK LET SUCCES HISTORIER

 

Klient

Endelig fri for emotionel afhængighed. Slut med krigen i mit hoved. Siden jeg var hos dig, har det virkelig været en succes. Jeg har slet ikke rørt slik, for jeg har simpelthen ikke haft behov for det – og heller ikke lyst.

Ana

 

Klient

Typisk tilbagemelding fra en klient – kvinde- 50 år og underviser – der var hos mig for 4 uger siden – mailen skrevet 1 uge efter sessionen. Alle sender en sådan mail, så jeg kan vide at det går godt eller støtte dem med eventuelle udfordringer. Mette P. Vejer per 19.1. 108 kilo og hendes slankemål er 68 kilo. Det er 40 kilo vægttab, og målet er at nå idealvægten den 31.12 – altså nytårsaften, hvor det skal fejres.

 

Kære Ole

Tak for sidst. Når jeg nu skal skrive og fortælle dig, hvordan det er gået i den forgangne uge, kommer det let til at lyde som en omgang reklame, og det er altså ikke meningen. Jeg vil helst kunne skrive det så rigtigt og ærligt som muligt uden at pakke det ind i smarte ord. Så det prøver jeg.

Det var en stor oplevelse at være hos dig, og jeg er overrasket over, hvordan det er gået sidenhen. Mit permanente rod på spisebordet blev hurtigt ryddet, så det nu er rart at sidde der, både at arbejde og spise. Det har heller ikke været svært at købe ind til god mad, og jeg spiser meget lidt til alle måltiderne. Jeg anretter maden smukt på tallerkenen og spiser med vellyst, og jeg nyder de små måltider, jeg laver til mig selv. Et måltid er virkelig ikke større, end hvad der kan ligge på en hånd. Det er nok kun 20-25 % af, hvad jeg plejer at spise til et måltid, men jeg bliver mæt og føler ikke trang til søde og usunde sager. De første kilo er allerede væk og jeg har ikke problemer med halsbrand længere.

Når jeg ser den helt rigtige kjole, jeg vil have på nytårsaften (den dag slankemålet er nået), så køber jeg den. Jeg siger til mig selv mange gange om dagen, at det her virker, og jeg tror på det.

Jeg tror på, jeg kan gå hele vejen og lave den ændring i mit liv, som jeg i så mange år har længtes efter.

Hvis det skulle begynde at smuldre for mig, så kommer jeg tilbage, og du hjælper mig på sporet igen. Men lige nu føler jeg, at jeg har fat i noget af det rigtige og noget, der holder ved. Jeg føler mig utroligt rolig indeni og mærker, at jeg har sluttet fred med mig selv.

Med venlig hilsen

Mette

 

Klient

 40-årig succesfuld, viljestærk kvinde med selvtillid. Alt går fantastisk i hendes liv – undtagen hendes grådige forhold til mad, slik og cola.

Hej Ole 

Så er den første uge gået. Det er gået supergodt, og jeg har tabt 3 kg siden onsdag. Jeg har ikke den fjerneste lyst til cola light, så selv i søndags, da vi holdt min fødselsdag, drak jeg ikke et glas. Lyst til kage og slik er væk. Det eneste “problem” der er, er at jeg bliver sulten ind imellem de 3 måltider. Jeg kan ikke spise ret meget til hovedmåltiderne, så tænker det er derfor. Så jeg er nødt til at snubbe en lille snack, (noget frugt / mandler / skyr etc.) ind imellem, hvis ikke jeg skal være sulten. Men så længe jeg taber mig, er det vel også ok??

Kh Anette

  

Jeg har langt flest kvinder, som vælger at gøre noget ved deres vægt og livsstil. Dog vil jeg lige fremhæve denne mail fra en mand. For få dage siden fik jeg en af de e-mails, jeg elsker. 

Klient

Han skriver kort og klart:

jeg var hos dig i sensommeren sidste år for at ændre min livsstil. Jeg har på 10 måneder tabt 55 kilo, så jeg nu vejer 86 kilo. Jeg har kun lyst til sunde fødevarer.

Allan

 

Klient

Det går bare godt med Paw. 1. uge tabte han 6.8 kg. Efter 3 uger er han på 14.5 kg. Motivation til motion er kommet. Paw siger, han er blevet et helt nyt menneske.

 

Her en af mange e-mail forespørgsler

Kære Ole

Jeg kontakter dig, fordi jeg gerne vil booke en session hos dig. En af mine veninder var hos dig for 4 måneder siden og har tabt 20 kilo. Hun siger, det har været let, fordi hun ikke mere har trang til slik og kager. Hun er ligeglad, siger hun.

Jeg bor i Jylland. Hvornår kommer du herover igen?

Venlig hilsen,

Helle

 

Klient

Hej Ole.
Så kom dagen hvor min vægt nu er hvor den skal være. Mit mål var 75 kg:)
Så -39 kg på 1 år og 14 dage.
Det er så skønt:) Jeg har nu et bmi på 23 så det kunne ikke være mere normalt!
Tusind tak for hjælpen.
Knus fra Gry

(efter vægttabet kunne Gry få fertilitet behandling og er nu en lykkelig mor)

 

Klient

Hej Ole
Jeg var ved dig i sidste uge om torsdagen jeg vejet 82,8 og nu vejer jeg 77,8. Så jeg har tabt mig 5 kg på en uge.
Mvh Betina : ) 21 år  mailet 12.9.2013

(Betina blev en “hot babe” efter at have tabt 33 kilo på 3 måneder. Sendte før og efter fotos)

 

Klient

Nu er der gået en uge, det hele går som det skal. Ingen lyst til slik, chips, kage, cola, pizza eller noget:)
Jeg har i denne uge tabt 2 kg, så i alt 5 kg på 14 dage:)
Hilsen Camilla – september 2013
Klient
Så er der gået en uge siden jeg var på vægten, og har så lige været på den her til morgen, jeg har sørme tabt mig 2,5 kg. JUBIIIII Jeg vejede ikke de 90 kg som jeg troede, så nu er min vægt 85,2 og kun 20 kg. tilbage:-)Jeg har været til fødselsdag med stort ta’ selv bord og ikke mindst kagebord, jeg fik kage men i meget små mængder, jeg har også været på restaurant i denne uge, så jeg kan se hvad det gør ikke at spise slik og ikke mindst kiks/kager i hverdagen.Alt i alt syntes jeg det går rigtig godt, jeg spiser små portioner og er rigtig godt tilpas når jeg går fra bordet. De positive tanker begynder at komme til mig igen:-)Jeg har ikke drukket en eneste Faxe kondi free, har slet ikke lyst jeg nærmest væmmes ved dem ved tanken om hvad de gør ved min krop. Jeg har lige fået 30x 1,5 L hjem for så havde jeg til et stykke tid, jeg har ikke rørt dem og er rigtig træt af dem, for jeg har ikke lyst til at gi’ dem til nogen for så er det jo bare dem der skal drikke gift.
MVH J
Klient
Her går det fantastisk. Jeg har snart tabt 5 kilo og det er bare skønt. Det er næsten for nemt. I begyndelsen var det vanen der gjorde at jeg spiste mellem måltiderene. Det var dog frugt, men jeg følte ingen sult. Så derfor måtte det være vanen. Nu spiser jeg tre måltider om dagen og har ikke lyst til mere. De tre måltider er ikke ret store. Det der forundrer mig mest er at jeg slet ikke har lyst til det usunde. Har prøvet at spise et par pop korn, men de smagte ikke godt. Det går så godt at psyken ikke rigtig kan følge med. Mon det er fordi det ikke føles som en kur? Jeg har fået mere energi og går en lang tur hver aften. Min humør er også steget et par grader. Når jeg skriver alt det her kommer jeg til at tænke på en sangtekst fra vores lokale gruppe Tørfisk. Jeg kan ikke få armene ned! Passer lige på hvordan jeg har det. Jeg ved at Helle har det på samme måde og vi snakker meget om det.
P.S.: Nu, 8 måneder senere er vægttabet 23 kilo:-). Andre kommer og spørger  “hvad er der dog sket med dig” – “du stråler jo” – “jeg kunne slet ikke kende dig”.
Mai-Britt
 Klient

“Jeg tabte 3 kilo den første uge. Fantastisk. Jeg har nu tabt 11 kilo og har rigelig tid til at nå målet på de 15 kilo. Jeg har ikke været så glad og energifyldt siden min mand døde, hvilket var årsagen til min trøstespisning. Det var overraskende let at udskifte de dårlige slik vaner. Nu spiser jeg 3-4 stk. slik hver aften i stedet for 2-3 poser. Jeg kan sagtens styre min trang, så jeg stadig kan nyde et bolsje.”
Jette 51 år

 

Klient

”Hej Ole,
Det ser ud til jeg har tabt 5 kilo ikke dårligt på 2 uger, specielt når min vægt hidtil er gået støt opad hver uge og nu var nået til 113 kg.
Det er stadig dejligt nemt at holde colaindtaget på et minimum (fra 6-8 dåser til 1 dåse dagligt), og jeg har slet ikke spist bacon. Portionerne er også blevet færre og mindre, og motionen bliver mere og mere – nu også med sved.
Mit eneste problem der er tilbage er chips, og det er blevet mindre. Før var det jo også mange poser popcorn om ugen, røde pølser, frankfurter, bacon, kødsovs og hvide ris.
(popcorn blev justeret til 0 poser med en 2 minutters EFT behandling)
Det bedste af det hele er, at det ikke er svært – selvfølgelig skal jeg tænke over det, men det er meget nemmere end alle de andre gange, jeg har prøvet at ændre mine vaner.
Nu kan jeg se mig selv slank og få min karriere på sporet. Det var ikke muligt som meget overvægtig.”
Bik 35 år

Reklamer